Bekendelser

Følelsesmæssigt røvpulet.

Det er åndsvagt, men et liv uden BDSm lyder bare mere tiltalende, end frygten for at blive følelsesmæssigt voldtaget og røvpulet.”

Jeg er på vej til København, byen som jeg for to år siden besøgte for første gang i meget lang tid. Da jeg for 2 år siden satte kursen mod København, var dagen efter Burlesque festen i SMil Fyn. Jeg havde en aftale med en sød mand, han skulle binde på mig, og jeg husker så tydeligt glæden over at skulle se ham igen, men også glæden over at jeg med ham kunne åbne op for de allermørkeste følelser som Nihil havde efterladt sig. Følelsen efter Burlesque og det dengang spirende frø om at være en eftertragtet Kurtisane – jeg ønskede det så inderligt.

Men det var også for 2 år siden hvor jeg lukkede ned for min submissive side, og jeg har vidst aldrig rigtigt formået at finde den side helt frem igen. Jeg tror et eller andet sted at jeg efter bruddet med min daværende relation, ikke turde blotte mig så meget igen, ej heller for min egen kæreste. Livet har lært mig at disse følelser, den form for hengivenhed slår hjertet i stykker igen og igen, og det er i sandheden den eneste form for smerte, jeg ikke kan håndtere. Jeg kan presse mig selv til at tåle gammeldags prygl og smerte sessions med elementer af tortur, men et ødelagt hjerte kan selv den hårdeste masochist ikke tåle. Det har ikke været fair over for min kæreste, han har virkelig kæmpet en brag kamp for at få mig helhjertet – han har fået mit helhjertet på så mange måder, bare ikke på den måde som han i så langtid kæmpede for og nok opgav, for hvem gider kæmpe for noget som aldrig sker?

Jeg brugte utrolig langtid på at komme mig, slikke mine sår og jeg tror et eller andet sted så slikkede jeg dem så meget, så de til sidst sprang op igen. I mange måneder brugte jeg tiden på at komme mig, alle mine grundsten faldt langsomt fra hinanden og da jeg faldt blev jeg grebet af ham som siden hen blev min kæreste.  Men det var mine sår som hele tiden sprang op, som gjorde at jeg i 2016 fandt frem til, at jeg ikke kan være i dette fantastiske miljø – jeg har ikke psyken til det, det er et valg jeg selv har truffet. Jeg kan ikke give mig helhjertet længere, i frygt for smerten som kommer når det hele bliver taget fra mig igen. Det er måske fjollet, når jeg lever i et monogamt forhold, men bare tanken om at miste den ubetinget kærlighed jeg har givet til manden i mit liv, dén smerte vil jeg ikke kunne klare mig igennem.

Måske det også bare er fordi jeg har en døende mor, som er fyldt op med cancer, som gør at jeg synes mit eget liv er komisk og latterligt. Det hele bliver ligesom sat i perspektiv, når den person der har givet ens indre blomst næring i næsten 3 år, får nyheden om at der ikke er nogen vej tilbage.

Så i princippet er det ikke fordi jeg ikke længere er masochist, brat eller submissive (hvis kassetænkningen skal frem), jeg har bare valgt at jeg ikke vil mærke den form for voldtagende smerte mit hjerte bliver udsat for, hver gang en fantastisk og dyb relation slutter. Det er åndsvagt, men et liv uden BDSm lyder bare mere tiltalende, end frygten for at blive følelsesmæssigt voldtaget og røvpulet.

Måske er jeg bare blevet sentimental, måske burde jeg bare tage mig sammen eller så er det okay ikke at ville blive voldtaget og røvpulet følelsesmæssigt. Jeg ved det ikke, men det jeg ved er at jeg ikke længere er den samme person som jeg var for 2 år siden.

Kys og klem

Glitter.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s