Bekendelser

Med fremstrakt hånd.

Det er tidligt på morgen, jeg kan høre fuglene ude foran vinduet. Jeg har igen ikke kunne sove, det begynder at blive en dårlig vane, at vågne før alle andre i byen. Det er alle mine tanker som vækker mig, mine drømme er onde og ikke særlig rare. Jeg er fyldt op med følelser og har mest af alt lyst til at græde hele tiden, men jeg græder aldrig. Langt hen af vejen tror jeg at mine mareridt, afspejler virkeligheden for de er kolde og brutale – lige nu er mit liv ret brutalt følelsesmæssigt.

Jeg troede at denne uge skulle være starten på et nyt kapitel, men med så meget andet så viser alt sig først i 11 time. Jeg er en fucking verdensmester til at gemme følelser væk, så god en verdensmester at jeg selv ikke vidste at følelserne eksisterede i mig. Det er så pisse usundt, jeg er verdensmester til at fornægte mig selv det gode i livet, jeg skulle forhelvede bare have troppet op til det kemimøde, men igen vandt 11 time og jeg måtte sænke farte igen. Det er ikke en dårlig undskyldning, men en realitet af at jeg sjældent lytter til hvad min gode engel på skulderen siger – jeg ville jo gerne have mødt ham, det er jeg slet ikke i tvivl om. Men sandheden er også at jeg er fyldt op, jeg føler mig som en teenage pige med alle de følelser som styrter rundt, selvom jeg for længst er ovre teenagestadiet.

Det er minderne om mit misbrug, dengang jeg var hans kokain, minderne med min kæreste, minderne om alle de eskapader med mænd som hjemsøger mig. Livet ville at jeg så mit misbrug i gågaden i Århus, han lignede sig selv med sin kone i hånden, måske det er derfor jeg ikke kan slippe mit skriv omkring vores tid. Jeg ser alle A’s og mine oplevelser for øjnene hele tiden, jeg savner tosomheden som vi havde og stadig har, nu i en anden form. Jeg savner minderne fra min mande gruppe, dem som jeg var så tæt knyttet til, at selvom når de kneppede mig på samme tid, så vidste jeg altid at de ville beskytte mig. De var mine brødre af sind og hjerte, dog havde vi et lovligt sex forhold.
Det er minderne af overstående som gør, at jeg ikke tør binde mig til en ny relation, fordi hver gang jeg gør, så opstår der følelser, ikke kæreste følelser som med A, men følelser som jeg aldrig helt ved hvor ender. Den sidste relation jeg havde, der brugte jeg næsten et år på at få bearbejdet alle følelserne, og det var følelsesmæssigt pisse hårdt, for hold nu kæft hvor manglede jeg ham i mange måneder efterfølgende. Så måske jeg er blevet skræmt, for det gjorde ondt i lang tid efterfølgende, og jeg har ikke lyst til at udsætte mig selv for den slags smerte, selvom jeg uden tvivl også er stor tilhænger af selvtortur.

Jeg er en kylling, når jeg allermest har brug for en guide i mit liv. Men den fremstrakte hånd er typisk den som er sværest at tage i mod. I virkeligheden skal hånden bare tage fat, og gemme alt det pædagogiske pis væk, jeg har ikke brug for pædagogik, jeg har brug for hårdhed og en hånd i håret.

Glitter.

 

 

Reklamer

One thought on “Med fremstrakt hånd.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s