Bekendelser

Den skræmmende smerte.

Det slog mig imens jeg tullede rundt i vores lejlighed, at jeg i lang tid har frygtet smerten. Jeg har frygtet smerte lege, fordi det er så frygtelig lang tid siden sidst – jeg mener sidste gang var i starten af november 2015. Der har været mange grunde til, at smerten har været lagt på hylden, en af de største grunde har været min manglende lyst til sex. Fra den ene dag til den anden forsvandt min lyst til sex, dette har skabt utrolig store frustrationer i mig.

I sidste uge knækkede filmen for mig, han forlangte et simpelt blowjob i køkkenet – dét kunne jeg ikke. Jeg græd, for jeg følte mig som en elendig kæreste, fordi jeg ved at han mangler at vi er intime. Jeg græd også fordi jeg er frustreret over, at min lyst til sex mangler. Jeg græd over mange ting. Han er forstående over for mig, men da han sagde at han savnede at slå mig gik det op for mig, at jeg er bange for smerten. Smerten virker skræmmende, fordi det er så lang tid siden at jeg er blevet slået. Der fare 100 spørgsmål igennem mig “Kan jeg håndtere smerten?” “Kan jeg overhovedet være i det?” “Hvad nu hvis jeg ikke kan?” “Hvad nu hvis jeg ikke længere, kan lide smerten?” . Jeg har i lang tid været i tvivl om, hvor vidt jeg har lyst til smerte delen. Det er ingen hemmelighed, at jeg hurtigt bliver afhængig af det smerten gør ved mig – en afhængighed som kan være dyb og skræmmende. Folk har tit kaldt mig på “hardcore” og mine to sidste legerelationer har sagt, at de aldrig har haft en i hænderne som har kunne tåle så meget smerte – ord som jeg har holdt fast i for min afhængigheds skyld.

Jeg har i lang tid jagtet smerten, for at få et fix, et langt eller kort fix var underordnet. Jeg har skreget af fryd over smerten der indfandt sig i min krop, og jeg har skreget som en stukket gris når min smerte grænse blev nedbrudt. Nu er jeg kommet der til, hvor jeg frygter den, fordi jeg ikke ved hvordan jeg vil reagere. Inderst inde ved jeg jo godt, at jeg sagtens kan håndtere den og jeg vil vride mig i fryd over det. Tanken er skræmmende, men samtidig kan jeg alligevel ikke lade være med at håbe, håbe på at det snart bliver min tur igen.
Men for nu, er smerten skræmmende – men jeg vil tage imod den med kyshånd og bandeord.

Advertisements

2 thoughts on “Den skræmmende smerte.

  1. Sender dig en stor krammer 🙂 og hvis det kan hjælpe lidt! synes jeg også den smerte jeg har haft holdt af. er mega skræmmende! i dag. håber du kommer til at nyde godt af den igen

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s