Bekendelser

Når negativitet bliver positivt.

FullSizeRender

 

Februar 2015. Præcist var det lørdag d. 28 februar 2015, hvor alt i mit liv ændrede sig. Nu lyder det som en ægte amerikansk kliché film “hun var 22, ung, naiv, forblindet af den D/s relation hun var, jagtet af fortidens spøgelse, som konstant mindede hende om de mange overgreb.” Men så dramatisk behøves det ikke lyde.

Jovist var jeg forblindet af den D/s relation jeg var i, den var smuk, som et kunstværk udført af Monet. Jeg var også jagtet af Nihil og hans konstante påmindelser om hans overgreb i mine drømme. Men, alt det er jeg ovre efterhånden, jeg har brugt et år på at udvikle mig selv, finde mig selv og så prøve at holde fast i det – dét er fandme ikke nemt.
Men, februar måned er printet ind som en negativ måned, det er måned som jeg har frygtet i det skjult. Hvorfor så det? Jeg kan ikke give et konkret svar på hvorfor, jeg har gjort mig refleksioner om, hvorfor det kan være den fremstår som negativ. Jeg har ridset lidt op, hvad der skete i februar 2015, som måske kan belyse hvorfor den fremstår som en negativ måned:

  1. Nihil’s ansigt.
    Det var primært i januar, at jeg stødte på ham op til flere gange. Det var som regel altid, når jeg havde en aftale med min D/s relation. Det er uden tvivl tilfældigt at jeg har mødt ham på Kolding banegård, men det er sgu da underligt. De hyppige “møder” med Nihil, begyndte at forfølge mig i min dagligdag, med tanker om ar som var groet forkert sammen. De ar som Nihil påførte mig via hans overgreb, de ulmede under overfladen som en vulkan lige inden den går i udbrud. Jeg har tit sammenlignet mine ar, med et vulkan udbrud, for det var sådan det var. Jeg husker at jeg slutningen i Januar stoppede legen, fordi jeg brød sammen, jeg knækkede fuldstændig sammen, fordi vulkanen af ar gik i udbrud. Herfra gik det bogstaveligt ned ad bakke.
  2. Bruddet.
    Lørdag d. 28 februar 2015 blev min relation stoppet. Det er en dag som stadig står helt klar for mig, jeg kan huske det meste af det jeg foretog mig denne dag, hvorfor ved jeg ikke. Relationen som blev stoppet, var et springbræt til en ny udgave af mig selv. Da jeg den 28 februar lå og hulkede mit lille ødelagte hjerte ud i flere timer, vidste jeg ikke at marts måned ville blive måneden hvor alt forandrede sig. Jeg har noteret i min dagbog på min telefon, at “kommer jeg nogensinde til at møde sådan en relation igen?” “Hvorfor mig?” “Kan han ikke se, at jeg ikke kan klare det her selv.” “Forladt og fuck jeg har ondt af mig selv lige nu – lidt ligesom Bridget Jones.
    Jeg husker at jeg inden jeg faldt i søvnen, ønskede jeg at det var et ondt mareridt. Det var i sandheden et mareridt, men et ægte et af slagsen.
  3. Marts.
    Marts var hård, rigtig rigtig rigtig rigtig hård. Jeg husker at inden jeg startede til psykolog, var jeg i SMil til et SMuf arrangement om D/s forhold, det var hårdt. Jeg husker at jeg knækkede sammen ude i entreen, og midt i det blå stod min yndlings ræv der og samlede mig op. Efter SMil episoden startede jeg til psykolog, tilgav Nihil hans overgreb, men ikke hans person. Jeg tilgav mig selv og sluttede fred med de skjulte ar rundt omkring på kroppen. Jeg tilgav mig selv, for at have fornægtet overgrebene i så lang tid. Jeg tilgav mig selv, for ikke at have ydet den egenomsorg som jeg i så lang tid har manglet. Marts måned var også en måned, hvor jeg sluttede fred med hele miljøet omkring mig. Jeg lærte at jeg skal stå mig selv nærmest, men at det er okay at lade folk komme tættere på.

___
Og nu når jeg har lært alt det, så er det i sandheden ikke kun februar der har været negativ for mig, både januar, marts, april og sågar op til maj har været negativ for mig. Men vil jeg tillade mig selv, at jeg husker det som nogle negative måneder? Sandheden er jo, at min relation hjalp mig til at blive et helt menneske igen, et stærkere menneske. Sandheden er også at jeg tilgav jo Nihil, men var det i virkeligheden tiden til det? Jeg føler stadig et had til ham og jeg så ham sågar i Odense for ikke forfærdelig mange måneder siden, men følte jeg et snert af frygt som før? Nej, så jeg er jo videre. Jeg tror aldrig der findes et rigtigt eller forkert tidspunkt, til at tilgive et andet menneske, tiderne skifter og i dag ville jeg måske ikke tilgive ham, men hvorfor dvæle ved fortidens spøgelse, når jeg er et nyt menneske den dag i dag?

Jeg er trods alt blevet klogere siden Nihil, og hey! Jeg overvandt frygten for spanskrør – det er sgu da rimelig godt klaret når jeg tænker på hvilke dybe fysisk sår det efterlod mig med da Nihil lod mig falde til gulvet efter han var færdig med hans “egenskaber” i slagteknik.

 

Giver bloggen mening? Næ, men det ikke alt i denne smukke verden der giver mening.

Glittermås.

Advertisements

2 thoughts on “Når negativitet bliver positivt.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s