Rejsen

Med hjertet som egoist.

Jeg sagde for noget tid siden til en sød pige, at hun ikke skulle være så hård mod sig selv, jeg mindes det var i forbindelse med hendes partner. I dag mindede hun mig om det, efter jeg havde skrevet mine tanker ned i en gruppe for kvinder.

Jeg er hård mod mig selv, fordi jeg torturere mig selv med smerten der kan forekomme når hårdheden indtræffer. Det er fordi skammen over at ville noget andet nu, overskygger hvad min mave i langtid har fortalt mig, at jeg ikke kan eller vil dele. Jeg ved at tiden en dag vil være der, hvor jeg igen kan nyde at dele, men sandheden er at i dag, i morgen eller om en måned så kan jeg ikke dele. Jeg har brugt et par uger på, at prøve på at bilde mig selv ind, at jeg godt kan dele hvis jeg gør det til et krav fra min egen side. Resultatet af mit eget krav blev, at jeg trak mig væk, jeg distancerede mig væk fra ham i sjælen, men jeg viste det ikke. Hvorfor prøvede jeg at gøre det til et krav når behovet fra hans side ikke er der lige nu? Det har jeg spurgt mig selv om mange gange efterhånden, og ærligt, så tror jeg at jeg har prøvet at forberede på hvis dagen kom. Jeg føler skammen over, at jeg før i tiden har, kunne dele – jeg har dvælet meget ved at jeg før i tiden godt kunne dele, men. Men ting ændre sig og jeg har ændret mig meget siden sidst. Jeg er afklaret med min egen situation, selvom skammen over at trække et ønske tilbage bliver resultatet af at jeg har ændret mig.

Men sandheden er, at jeg kan mærke de samme følelser fra i sommers af. Jeg kan mærke at jeg føler min submission derinde, hvor det føles rigtigt og det er af den grund at jeg ikke længere kan dele.

Det er også af den grund, at jeg stopper min relation til ham, som jeg genoptog rejsen med fra i vinters af. Det har været en af de hårdeste beslutninger i denne rejse, men jeg kan ikke noget halvt nu. Der er ingen tvivl om, at jeg vil komme til at længes efter relationen på et tidspunkt, jeg vil komme til at savne det vi havde når jeg ser ham igen, men jeg skal være tro mod mig selv. En sød kvinde skrev i en kommentar til mig ”Du er ikke egoist, ved ikke at stå ved dig selv. Det er ikke submission at være selvudslettende.”

Men jeg føler skammen over at være hende, der bryder en relation, som jeg har ønsket så dybt. Men jeg kan ikke være submissiv over for to på samme tid. Mit hjerte siger jeg skal, stå ved min egen mening og holdning, stå ved hvem jeg er, så det gør jeg. Og A er min kæreste, J har været min tryggeste base i lang tid, ham der gravede mit submissive jeg frem igen og ham som jeg altid vil synes er guld værd, og jeg ville ønske at jeg kunne være deres på begge på samme tid, men sandheden er, at mit hjerte og alle lagene i det tilhøre A.

Og derfor slutter min rejse med J også her.

Jeg sagde i sensommeren at jeg ville ønske, at vi kunne være åbne med andre involveret, men sandheden er at jeg ikke ønsker mig andre end dig.

Advertisements

3 thoughts on “Med hjertet som egoist.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s