Rejsen

Når mareridtet forandres.

Tanker omkring mit hidtil største mareridt.

Det har de sidste par år været min største fjende – alt omkring det er negativt, måden det ser ud på, måden det føles på. Jeg har indtil fornyeligt kun haft negative tanker omkring det. Indtil fornyeligt ville det have givet mig svedige hænder, en smule hjertebanken og 1000 forklaringer på, hvorfor jeg ikke kan lide det, spanskrøret.

Jeg har siden sidste år, haft et ønske om at slutte fred med angsten, hjertebanken og de svedige hænder, når jeg høre ordet ”spanskrør”. Det har indtil fornyeligt været min største no go grænse, og jeg er ikke typen der bryder mig om no goes – i min optik kan intet være no go indtil jeg har prøvet det. Jeg har prøvet spanskrøret.
Indtil fornyeligt forbandt jeg spanskrøret til Nihil, fordi det var ham der påførte mig smerten med det. Den smerte jeg stadig kan mærke, hvis jeg lukker øjnene og virkelig fokusere, men hvem ønsker at blive bragt tilbage til den tid. Jeg har sluttet fred med Nihil og de spøgelser der spøgte, jeg ønsker at slutte fred med spanskrøret og minderne bag det. Med ønsket om at slutte fred med det, investerede jeg i et spanskrør og da jeg hentede det på posthuset, vidste jeg at tiden var inde til at komme videre.

Så nu må det være ønskernes tid, til hvordan mit forhold til spanskrøret skal være. Jeg har ingen ønsker, det skulle man ellers tro. Det vigtigste for mig, er at jeg nulstiller alt omkring det, og dets funktion for at jeg kan give mig selv den bedste start på et nyt forhold til det.

.

Sådan skrev jeg for nogle uger siden, mine tanker vedrørende spanskrøret. I fredags var jeg til en spanskrør workshop i Smil Fyn med Cane og Fannie. Cane fortalte om en episode han havde haft på SISC, med en pige som kom til ham med samme fortid mig – det rørte mig dybt at andre havde været i kløerne på en inkompetent, jeg har gået i min egen lille verden og haft den forestilling om, at jeg er det eneste offer i den forstand. Jeg ved udmærket godt, at der findes en stor håndfuld personer som har været i inkompetente hænder, men hendes og min historie, var den samme. En såkaldt Dom, der fikserede hende og tæskede hende med et spanskrør.
Under workshoppen gik det op for mig, at jeg er klar – klar til at tage skridtet nu, klar til at prøve at mærke spanskrøret på min krop igen. Skridtet til at bringe det med i en leg, er endnu ikke en virkelighed, men jeg er klar til at mærke det igen. Måske kan jeg lide det, måske er det slet ikke mig længere – det vil tiden kun vise.

Glitter.

Advertisements

2 thoughts on “Når mareridtet forandres.

  1. Du er altså bare for sej! og modig. det at du tør, dele sådan en grim oplevelse, er altså rigtig godt gået! og at du tør prøve det med spanskrøret igen, viser altså bare du er en sej lille Glittermus :*

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s