Rejsen

Angstens kløer gav slip.

At slutte fred med et ønske så stort, så intenst og så dybt, har ikke været nemt eller sjovt. Jeg har kæmpet en kamp i mig selv, de sidste måneder.  Kæmpet mod følelser der var så intense, at jeg selv i perioder kunne blive bange for dem, dybden i dem var så dybe at jeg selv blev blindet og ikke kunne se bunden. Jeg har været hele følelsesregistret igennem, chokket over at den smukkeste relation sluttede så brat, vreden over at jeg ikke selv fik valget til at bestemme, om det skulle forsætte, tristheden og de mange søvnløse nætter over at mærke den runge intense tomhed i hver en celle som bruddet frembagte i mig. Jeg har følt latteren, den angste latter, over tomheden der til tider stadig hænger i mig, dens kløer der desperat stadig forsøger fra tid til anden at hænge fast i mig.

Men angstens kløer løsnede sit greb i nat, den sidste angst, den sidste desperation forlod mig. Jeg sluttede fred med et ønske så stort, så intenst og så dybt.

Jeg lærte at dette univers, denne scene, dette miljø, at jeg altid vil møde personer, der sætter dybe spor i mig, nogle dybere end andre. At jeg ikke kommer igennem min færden, uden et eller flere ar på sjælen, men at ikke alle ar behøves være af negativ betydning. Han lærte mig at ar godt kan være smukke og med betydning, at det er okay at omfavne dem og gemme dem der hvor alle minderne summer rundt.

Og det er i sandheden i dag min rejse er slut. Det følelses rigtigt. Lad det blive ved det.

Glitter.

Advertisements

One thought on “Angstens kløer gav slip.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s