Bekendelser

I love my curves.

Min krop. En del af mig som I mange mange år har været en del, jeg gerne ville lave om på. Jeg har altid gerne ville være mindre af kropsbygning end jeg er. Da jeg var teenager ville jeg gerne være tynd, da jeg blev voksen ville jeg gerne være stærk og muskuløs. Lige nu er jeg blød, med en for høj fedtprocent og lidt for mange former.

Jeg har i mange år, prøvet at lave om på mig selv, for at tiltrække de store veltrænet mænd. Dem som altid gik efter dullerne, som var tynde. Og jeg har altid kun datet de store veltrænet mænd, fordi de tiltrak mig og omvendt. Jeg har altid troet at udseendet betød 90% af forholdet og så de sidste 10 var personligheden, lidt overfladisk egentligt. Som person er jeg typen der går meget op i kropsholdning og en mand der ikke virker alfa agtig fra starten, mister min opmærksomhed – ellers skal vedkommende have noget andet jeg finder interessant. Men. Alt andre sig.

Da jeg stod foran spejlet imorges efter at have været i bad, sagde jeg til mig selv ”så slemt ser det da heller ikke ud. Jeg er pæn.” og det er hvad jeg er, pæn. Jeg vejer 10kg mere end jeg gjorde i sommers, jeg har mistet min muskuløse krop, min numse er ikke specielt rund mere, jeg har deller på maven, mine arme er blevet lidt store, min veltrænet ryg er væk – men det er faktisk lige meget, for jeg har det godt i min egen krop, og det er hvad der er vigtigt for mig. Det er lige meget hvad andre tænker, har jeg efter 10 års kamp med mig selv fundet ud af.
Jovel ville jeg gerne være veltrænet og muskuløs igen, men det kræver hårdt arbejde og vedholdenhed, en motivation jeg ikke har lige nu, så jeg sørger for at holde min vægt stabil, og hvis den falder lidt er det da fint nok.

Jovist kunne jeg da godt tænke mig, at min mave var som før jeg vejede 92 og tabte mig 33 kg, men det er den ikke. Den var fin i sommers, i dag er den blød og det gør mig ikke noget. Jeg tror det gik op for mig i morges, at jeg er ved at slutte fred med min krop og selvom sidste sommer var første gang, jeg gik i shorts fordi jeg havde veltrænet og muskuløse ben, så vil jeg i år iføre mig alle de shorts jeg kan, for skidt pyt med at mine lår er lidt bløde og de går lidt i takt når jeg bevæger mig – det gør alle lår medmindre de er fyldt op med muskler.
Jeg har siden jeg trådte ind i miljøet, været utrolig bevidst om min krop – sug maven ind når du knæler, spænd op når du ligger på alle fire, spænd i musklerne når du bliver slået. Det er slut, jeg er som jeg er, jeg er en kvinde med former og jeg gider ikke lige pt prøve på at tilnærme mig den krop jeg havde i sommers, nej jeg har det dejligt i den krop jeg er i nu – jeg har det fint med at være blød, for jeg ved at det en dag vender og jeg igen bliver muskuløs.

Hvorfor fortælle overstående?

Fordi jeg ved at mit næste kapitel i dette miljø, bliver 100 gange bedre når jeg har accepteret mig selv og min krop som den er. Jeg er smuk som jeg er, og det er du også.

Glitter.

Advertisements

2 thoughts on “I love my curves.

  1. super sejt! og flot! at du i en tid hvor man hele tiden skal høre for sin krop! tør accepter lige den krop du har søde.. og ja du er så fin,smuk og dejlig.. den altid dejlige og søde Glittermus :*

    Like

  2. Helt enig. Godt du acceptere din krop som den ser ud. For du er da i hvert fald seriøst en rigtig smuk pige, det synes jeg så absolut, at du er 🙂
    Hvad mig selv angår så foretrækker jeg også klart kvinder med lidt former fremfor de her modelslanke piger/kvinder.

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s