Rejsen

Nødvendighed.

Jeg’ tilbage 
Til den dag at jeg for vild 
og du tændte mig en ild 
Det’ den eneste der brænder nu. 
Slå mig ned, 
Så jeg glemmer tid og sted 
Når du går skal jeg ik’ med 
Det’ det eneste der skræmmer mig.
– Clara Sofie.

I dag er en dårlig dag. Hvert et fiber i min krop skriger. Skriger på en relation, relationen. Jeg holder fast med alt jeg har, men jeg prøver samtidig på at give slip på følelserne for relationen. Jeg bliver nødt til at give slip sagde han. Og det ved jeg, så hvorfor prøver jeg at holde fast i følelser der ikke er til mere? Fordi jeg har brug for noget konkret at holde fast i, og det er nu det der ligger dybest i mig.

Jeg bliver nødt til at give slip – det er en nødvendighed siger de. Så jeg prøver, men alt tager tid og det er ikke noget jeg kan slippe fra den ene dag til den anden. Måske andre kan.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s