Bekendelser

Når den submissive bliver sat på pause.

Kan man som person være for sensitiv til BDSM? Det er et spørgsmål der dukkede op i mit hoved imens jeg stod og betragtede mine øjne, der er blevet lidt mere fesne siden i går. Sagen er den at jeg er et utrolig sensitivt menneske, og det har jeg været lige siden jeg var lille. Jeg husker tydeligt hvor meget jeg hadet vores familiefester, min farmor fik 12 børn, så vi var som regel en 90 stykker, når vi alle var samlet. Jeg hadet det, for alle de mennesker og deres energier gjorde mig trætte, og jeg blev fyldt op af indtryk efter et par timer, oftest forsvandt jeg ind i min egen verden hvor der var ro. Generelt skal der ikke særlig meget til, før jeg er fyldt op med indtryk og følelser – derfor er det heller ikke altid nemt eller sjovt at være submissiv.
Derfor spurgte jeg mig selv i dag, om det er BDSM miljøet jeg skal færdes i.

Og svaret er uklart for mig. Jeg er en del af miljøet og jeg kan ikke undvære det, smerten, min trang til at tilfredsstille både fysisk og mentalt. Mit tilfredsstiller gen er dybt indgroet i mig og er et gen der tit har kostet megen svie og smerte, men samtidig også bragt mig utrolig mange gode oplevelser. Men som et sensitivt menneske, er det at være submissiv også en stor udfordring. Jeg bruger ufattelig meget energi på at rumme alle de følelser, energi på at ikke lukke min submissive side væk, fordi det er bare så meget nemmere at lukke af for den, end at glæde sig over at den er der. Misforstå mig ikke, jeg er glad for den side og det den giver mig, men jeg kunne godt være foruden at den suger så meget energi ud af mig. Og hvis vi ser på det hul jeg er nede i lige nu, hvor jeg nærmest er drænet for energi og positivt overskud, så ville det være nemmest at lukke af for den og vende tilbage til mit vanilje liv. Sandheden er også at jeg lige nu ikke kan overskue, at hive mig selv op eller at spørger om hjælp til at komme op – det er næsten ligesom den der ”fuck verden” attitude en teenager kan få jeg render rundt med, det er mere bare ”fuck at jeg er submissiv” attituden.

Derfor valgte jeg da jeg så mig selv i spejlet, at dæmpe min submissive side for en stund, indtil jeg er kommet op af hullet. Ikke at jeg aldrig nogensinde vil være submissiv mere eller at jeg cutter den side af mig væk, nej jeg skruer bare ned for hende indtil jeg igen ser ham. Jeg har brug for at komme op af hullet, inden jeg vælter helt og ikke længere kan komme op. Nogle gange tror jeg også det er sundt, at skrue ned for sine sider og realisere sig selv uden at det har konsekvenser for de relationer man er ved at skabe. Jeg tror i sidste ende at jeg bliver en mere selvsikker kvinde, en stærkere og mere selvsikker submissiv ved at realisere hvilken submissiv jeg er – og endda have fokus på hvordan jeg arbejder med det.

Mit eneste mål lige nu, er at komme op af hullet uden alt for mange skrammer og ridser.

Advertisements

3 thoughts on “Når den submissive bliver sat på pause.

  1. Jeg tror at en pause af og til kan være sundt.. Partner skifte kræver lidt tid at tømme hovedet i, og lade følelserne få en god sund pause. Tag du den lidt med ro, så kommer det hele igen, og du er lidt bedre og lidt mere attraktiv end sidst…

    Like

  2. At være meget sensitiv, og submissiv, er en udfordring jeg kender alt for godt. Det bedste råd jeg kan give dig er, at du skal tillade dig selv at føle de ting du gør. Åben dig selv op for følelserne, lad dem skylle igennem din krop og sig til dig selv at det er okay at have dem. Det er faktisk okay at have det dårligt nogle gange. Lyt til dig selv og din krop. Mærk efter hvad din underbevidsthed prøver at fortælle dig. Men lad for guds skyld være med at kæmpe imod dig selv. At være submissiv kan være hårdt for psyken, der er lige så mange udfordringer som der er glæder. Det bedste min erfaring har lært mig er, at stole på den side af mig selv. At turde føle det hele. Du skal nok komme op igen, ingen grund til at være bekymret. Du har en masse følelser du skal give dig selv lov til at have. Put dig i puppe lidt, og kom ud som den smukkeste sommerfugl :*

    Like

  3. Jeg skriver fra den anden side af mønten så at sige. Dine ord får følgende reflektioner frem i mig, som jeg gerne vil dele her.

    Man kan som sub sagtens være for sensitiv til visse påvirkninger. Det mærker du vist lige nu… Ens sensitivitet er selvsagt svingende med energi, helbred og de krav man generelt bliver mødt med i ens “civile” liv. Job/uddannelse/familie etc. Og nogen gange er lysten bare mindre end andre gange. Kroppen har også nogen gange sin egen cyklus man skal forholde sig til. Den påvirker psyken. Alt dette skal respekteres i ethvert godt forhold.

    Jeg har haft submissive, for hvem sanseindtryk, de mentale krav og meget andet kunne blive “for meget” og dermed forhøje sensitiviteten og/eller sænke tolerancer og tærskler. Give ulyst.

    For en Dom handler det om at have fingerspidsfornemmelse og at bruge sin empati i disse situationer. Man skal være kreativ mht. hvad hv. man fordrer og giver. Jeg oplever at en af flere mulige, og for mig bedst virkende metoder, er at skabe rum og mulighed for små sejre. Sejre der bygger op og skaber et langsomt stigende bund niveau. I stedet for at sidde tilbagelænet og vente på min sub selv har fundet sin styrke og så gå til hende igen med fuld styrke.

    Jeg har også lært at det vigtigste er en god og ærlig dialog. Og ikke mindst at lytte, med både ører og hjerte. 🙂

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s