Bekendelser

Et snert af sub drop og tomme grå øjne.

Mit sind lider. Den konstante knude i maven, som fortæller at tingene ikke er som de skal være. Jeg har ondt i den lige så snart jeg er alene. Min frustration vokser over mig selv, jeg føler mig magtesløs og urolig. Jeg er bekymret for mig selv, min appetit er næsten ikke tilstede og når den er, så spiser jeg med mine følelser. Har aflyst mine træningspas med min træner, fordi jeg ikke kan overskue dem – og jeg ved godt at jeg gør mig selv en bjørnetjeneste. Men jeg kan ikke overskue mig selv eller mit sind, det hele er faldet sammen for mig de sidste par dage. I går troede jeg at jeg var på vej op igen, men et par timer senere væltede det hele. Det hele kommer af at jeg ikke lyttede til mig selv i fredags, og lige nu får jeg alle bivirkningerne at føle. Jeg spurgte mig selv i går aftes da jeg gik i seng, om jeg mon er havnet i en svær grad af sub drop eller en form for det og det tror jeg at jeg er.

Lige nu har jeg allermest brug for en optur, en oprejsning af en slags, men jeg ved ikke hvordan eller hvad det skal være. Jeg fik ros i går af ham, han var stolt, meget stolt over at jeg kunne præsterer så flot over for ham efter mit meltdown, det varmede, men jeg fik bare endnu mere ondt i maven og jeg ved ikke hvorfor. Det er netop ros jeg har manglet, og så kan jeg ikke engang tage imod det som jeg burde. Jeg er alt for hård mod mig selv for tiden, banker selv i hovedet utallige gange på en dage.
Det værste af det hele, er at jeg kan mærke at jeg bakker væk fra hele, fra mig selv og mine sider. Jeg mangler en form for forløsninger, det tror jeg ville være godt lige nu, at kunne tude mit hjerte ud og råbe og skrige af tingene og den rådne situation jeg har bragt mig selv i.

Mine øjne er tomme når jeg kigger mig selv i spejlet, de er helt blanke og uden den varme de havde for nogle dage siden. Min glade facade er oppe igen, inderst inde er jeg ligeså skrøbelig som et krystalglas, det mindste skub og jeg splintre i mange stykker. Jeg kan mærke at jeg kæmper imod for ikke at falde og blive liggende, men min krop er træt og det samme er mit sind. Januar måned har været en hård måned på mange måder og jeg kan ærligtalt ikke huske, hvornår jeg sidst har været igennem så mange ting på en måned. Det at jeg sagde stop fredag var dråben der fik glasset til at flyde over, og det er sikkert sundt nok på en eller anden skæv måde.
Min submissive side har lukket sig inde i sin egen verden, jeg tror først det er gået op for mig nu, hvor meget skade jeg lavede på mig selv, ved ikke at lytte til min krop.
Det bekymrer mig at mine varme grå øjne er blevet is klare og tomme.

GM.

Reklamer

2 thoughts on “Et snert af sub drop og tomme grå øjne.

  1. Åhh Bølleunge.. Du skal altså lære at passe på dig selv.. Måske det var en ide at tage et par dage fri for sub siden, samle dig selv op istedet.. og få et par gode oplevelser?

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s