Bekendelser

Når ens masochist forbindes med sub’en i en.

Men at min sub viser sig for fulde kraft og det faktum at jeg ved at det kun er toppen af isbjerget, der har vist sig, gør at mit kontrolgen panikker for fulde smadder. Jeg panikker indvendigt, alle alarmknapper blinker og alarmklokkerne ringer.

Jeg sad i nat mens Lana Del Rey – Black beauty strømmede ud af mine højtalere, og tænkte over den sidste måned. Jeg har aldrig været specielt submissv, det har altid været min masochist side der har skinnet i gennem de relationer jeg har haft til de dominerende typer. Når jeg er i min masochist tilstand, så lukker jeg alt ude og forsvinder ind i smertens kerne og lader min krop følge med, lader tankerne flyve og kun er til i nuet. Det har altid været en af mine stærke sider, at jeg har kunne forsvinde en i smerten og nyde den i den grad den rammer min hud, det er også derfor jeg kan håndtere den hårde smerte – jeg kan mærke smerte, men jeg forsvinder hen til et rart sted – smertens kerne som giver mig gode tanker. Men nu er min submissive side begyndt at blive vakt til live igen, en side jeg normalt aldrig kommer i berøring med, da det er min masochist der fylder mest og derfor også skinner allermest igennem. Men nu er den vakt til live, og den viser sig mere for hver dag der går – og jeg ved ærligtalt ikke hvordan jeg skal håndtere alle de følelser jeg render rundt med.

Jeg er et kontrol menneske med et meget stort kontrolgen, et kontrolgen som er blevet betydeligt mindre efter jeg mødte ham, men det fylder stadig en stor del af min person. Det hindre mig i mange ting, og det har det altid gjort. Jeg kan ikke nyde de følelser der strømmer rundt i min krop for tiden, fordi jeg har brug for at kontrollere min følelser, sætte dem i bås og måske nok inderst ligge låg på dem. Men denne gang kan jeg ikke kontrollere dem, jeg kan ikke lige meget hvor hårdt jeg prøver – i går blev jeg så sur på mig selv over det, at jeg endte med at være en tude Marie fordi jeg for engangsskyld ikke kunne håndtere mine følelser. Jeg kan normalt bare ligge låg på dem, også er mit kontrolgen glad og tilfreds igen. Min sub brænder i mig, jeg kan mærke hende brænde inde ved mit hjerte, i min mave og i mit hoved, jeg kan mærke hendes trang til at vise sig, vise at hun også er tilstede, vise at hun er til for hvad der ønskes af hende.. Jeg har ikke haft denne følelse siden mit første Herskab, og dengang var den ikke ligeså stærk som nu – og det kommer nok af at jeg i dag ved hvem jeg er og at jeg er i balance med mine mange facetter, det var jeg ikke dengang.

Men at min sub viser sig for fulde kraft og det faktum at jeg ved at det kun er toppen af isbjerget, der har vist sig, gør at mit kontrolgen panikker for fulde smadder. Jeg panikker indvendigt, alle alarmknapper blinker og alarmklokkerne ringer, kun fordi det er en følelse jeg har undertrygt i så langtid, en følelse jeg nok ikke har følt så kraftigt som jeg gør nu. Jeg har jo lyst til at mærke hvad den gør ved mig, men der står en mur foran mig, og jeg har ingen ide om hvordan jeg kommer forbi den – jeg fik af vide i går at jeg bare skal lade det ske, at jeg ikke skal håndtere mig selv, men bare følge med, men hvordan kan jeg det når jeg er fyldt med kontrol, en kontrol jeg ikke ved hvordan jeg skal slippe af med?

Men når det er sagt at jeg er et kæmpe kontrol menneske, der vil have alt i kasser og med sedler på, så nyder jeg også at min sub har vist sig – den fornemmelse jeg har rendt rundt med lige fra start af, har været rigtigt. Jeg har vidst et eller andet sted, at det var det rigtige og at hun nu har vist sig, er blot fantastisk. Når jeg ser bort fra min kontrol, så er jeg gladere end jeg har været i langtid, og det er nok fordi jeg har fået forenet mine sider med hinanden. Min masochist side er blevet smukkere efter min sub side har vist sig, jeg nyder smerten på en helt anden måde, nyder hvad smerten gør ved mig og hvor den tager mig hen. Jeg nyder at min sub side kan få min masochist, til at give sig lidt mere for hver gang, fordi den godt ved at den godt kan holde til lidt mere, presse den lidt og lade den gå til kanten og måske lidt over for til sidst at lette. Men mest af alt, så nyder jeg at jeg kan give mig hen til en mand jeg ikke har kendt særlig længe, at han allerede har fået sænket en del af mine paradder, at han har taget små skridt med mig, fordi han har kunne læse mig bedre end alle andre. Men at han også har formået at give mig den tryghed, som jeg har længtes så grusomt meget efter i langtid, at jeg føler at jeg er et sted hvor intet ondt kan ramme mig.

Det er kun starten det her og jeg har ikke travlt med at tvinge min sub side frem, at den allerede har vist sig i sådan en grad, er blot fantastisk – men alt tager tid og jeg har for engangsskyld ingen tidsramme oppe i hovedet.

M.

Reklamer

5 thoughts on “Når ens masochist forbindes med sub’en i en.

  1. Wow hvor er det bare godt skrevet!!!!!…. men kan tydligt mærke hvad det er du føler,,, så cool du kan sætte så mange ord på hvad du føler… det tager en møgunge som mig hatten af for 😀 du for sej!!!!!!!

    Like

  2. Du ved godt at du stråler mere og mere. Når du falder i subrollen, slipper kontrolgenet, så giver du din top så meget igen, og bliver så smukt et menneske. Jo mere kontrolfreak du er, jo mere giver det mening at slippe subsiden ud, og ærligt, du blomstrer altså voldsomt nu..

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s