Bekendelser

Når den hvide engel besejre det dystre og selvdestruktive.

Bekendelse 1.

Det giver nok ikke mening for jer. Det er blot tanker.

Det gik op for mig da jeg stod i badet imorges og betragtede mine ben, som er flot markeret med regnbuens farver, at min sorte engel raser inden i mig mere end nogensinde før. Jeg kan mærke at den gerne vil ud, vise sine kløer, beskytte mig og mit inderste inde mod det lys jeg er ved at gå efter. Det er langtid siden den har vist sine kløer, dens lyst til at fratage mig den glæde jeg mærker i dette sekund.

Jeg kunne allerede mærke dens kløer i mig i søndags, dens lyst til at få mig til at lukke af, lukke af for de følelser der pludselig opstod i mig imens jeg sad tålmodigt og ventede. Dens lyst til at gøre mig fjern i blikket og bare lade min masochist overtage, som den i længere tid har gjort. Dens evige kamp med min hvide engel om hvem jeg er, hvordan jeg skal være og hvordan jeg skal agere når jeg er blottet i mere end en forstand.

Det var en lettere kamp at holde den sorte engel væk, mine tanker fokuserede alt for meget på den indre stemme – mit kontrol gen, den stemme som i al for langtid har fået lov til at styre mig, fratage mig glæden ved at føle, mærke og høre. Jeg var ved at give efter i starten, og hen imod slutningen, jeg var træt, min krop var øm og høj, men lyden af hans stemme gjorde det klart – den sorte engel høre ikke længere hjemme i mig, jeg har fundet min rette vej, min plads om man vil uden at have travlt.

At englen til sidst overgav sig og forsvandt og jeg lukkede mine øjne og lod mit sind flyve, er blot en begyndelse på et nyt kapitel. Mit kontrol gen forsvandt en smule med englen, og når det kan delvis forsvinde på en aften og efter så kort tid, så kan jeg ikke vente med at se hvor jeg bliver ført hen på længere sigt. Men jeg har ikke travlt, jeg nyder denne fase, nyder hvordan den hvide engel blomstre inden i mig, at jeg kan mærke at hun bliver stærkere for hver gang, at hun nyder at blomstre og at hun denne gang kan følge med i sin udvikling.

Måske kan det alligevel lade sig gøre at det hvide og smukke kan overvinde det sorte og dystre selvdestruktive.

Maria.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s