At savne sin Mand. 

Jeg savner dig.” Det var ord jeg sagde til A her den anden dag. Bag ordene var der en masse frustrationer. Frustrationer som omhandler mig, hvorfor vi ikke er der hvor vi var for et år siden. Jeg er så frustreret, at jeg er begyndt at tivle på om han overhovedet kan lide mig mere – “selvfølgelig kan han det” tænker jeg så efterfølgende. 

Jeg savner helt inde i mit hjerte, at bare være til, at være til for ham. Jeg savner hvor vi var, det var fantastisk, den samhørighed vi havde. Nogle gange bliver jeg bange for om jeg overhovedet er nok, jeg har taget rigtig meget på siden jeg først mødte A. Jeg er ikke længere slank, jeg har fået uendelig mange buler og deller. A siger jeg er flot, men forhelvede jeg synes det er svært at tro på, når jeg er så frustreret over at jeg savner den mand jeg bor med. 

Det gik op for mig i går at vi ikke har sagt, at vi elsker hinanden i rigtig langtid, det gjorde ondt der hvor det ikke skal gøre ondt. Så jeg sagde det, ikke af tvang eller fordi jeg skulle, men fordi jeg elsker ham, elsker den mand som jeg hver dag siger godnat til. Jeg elsker ham, fordi jeg føler at han er manden for mig, jeg har ikke lyst til at være sammen med andre end ham. Derfor frustrerer det mig endnu mere at vi ikke kan komme i gang. Jeg kan ikke sige “kom, så går vi fandme ind og knepper som kaniner” eller “vil du forhelvede ikke bare kneppe mig sønder sammen nu?” Jeg kan ikke, det lægger slet ikke til mig, og det er en kæmpe hæmsko. Forhelvede. 

  Men, jeg tror også på A og jeg. Jeg tror på at vi finder en løsning, en holdbar løsning. For jeg ønsker at min mand er lykkelig, glad og tilfreds på alle kanter og leder. 

“Give me a sign 

Take my hand, we’ll be fine

Promise I won’t let you down

Just know that you don’t

Have to do this alone

Promise I’ll never let you down”

– Glitter. 

Analsex kan give vinger.

“No woman gets an orgasm from shining the kitchen floor. ”
– Betty Friedan.

Det er ingen løgn at A’s og mit sexliv har været mere stille stående, end et kloster. Men sådan noget har det jo med at vende igen, og det gjorde det i går. Efter et par dage hver for sig, var det tydeligt at savnet var der og lysten til at finde hinanden igen var stor, men jeg regnede med at jeg kunne skubbe det til weekenden for jeg var alt andet end feminin mellem benene.

Jeg må da også indrømme at jeg i et splitsekund nåede at tænke, om jeg skulle gå i panik og stoppe det han havde gang i, fordi jeg ærligtalt ikke følte mig særlig charmerende eller feminin. Jeg nåede aldrig at gøre tanke til handling, før A var over mig og kastede sin kærlighed på mig. Det er det jeg så godt kan lide ved ham, til trods for at jeg lige nu har en kampvægt der vil noget og jeg i går lignede en middelalder kvinde i mellem benene, så kan han få mig til at føle mig som den mest feminine kvinde – så jeg glemte rent faktisk at jeg ikke havde været i bad, ikke var ordnet forneden og at jeg ikke duftede helt så meget af blomster.
Følelserne var overvældende, hver en orgasme satte nye følelser i gang, som i så langtid har været gemt væk, fordi jeg har været utrolig sårbar. I går kom alle disse følelser frem, og da han overøsede min numse med kærlighed inden i, troede jeg næsten at jeg kunne flyve. Men jeg tror næppe at anal sex giver vinger. Det var i sandheden fantastisk at bare være til, at lade ham gøre som han ville, dét har jeg savnet.

For første gang i langtid faldt jeg i søvn med et smil på mine læber.

For første gang i langtid følte jeg kontakten i mellem ham og jeg.

For første gang i langtid har jeg ondt i min numse, men det er okay, fordi jeg nødt rent faktisk vores analsex. For hvem prøver jeg at narre? Jeg kan jo godt lide det J

Det er i sandheden ægte kærlighed, når ens partner kan se igennem fingre med at jeg har forvandlet mig til en middelalder kvinde.

// Glitter.

Mit løfte. 

Everything looks better from above, my kingLike aquamarine, oceans blue

Lana Del Rey. Salvatore. 

Jeg er på vej i bad, for om et par timer er jeg ude af døren. Lige nu er jeg nøgen, alene med min telefon og Lana Del Rey. Jeg savner, savner A, selvom jeg kyssede ham farvel i morges. Jeg savner at føle at vores sjæle er forbundet, jeg føler at det er min skyld at de ikke er det. Jeg har alt, men alligevel kan jeg ikke få det til at virke. 

Svarene finder jeg inde i mig selv, og svaret er der. Jeg savner at være nøgen. Jeg er blevet blufærdig, fordi jeg har pakket mig selv for meget ind det sidste halve år. Min sex lyst lider under dette, men nok er nok nu. 

Så snart min rødbede fest er ovre, er det nye tider. Det er et løfte jeg giver mig selv og min kærlighed. 

Glitter. 


Miljøets “Konger” & “Dronninger”

Da jeg fandt ud af, at hun havde sladret til A, om hvordan hun havde fulgt med i min indre kamp ang. åbent forhold og hvordan hun ikke syntes at jeg kunne tillade mig at opføre mig på den måde og at jeg ikke fortjente A, på de sociale medier, gik jeg i sort og mistede respekten.

Sladder, et ord jeg tit støder på i dette ellers fantastiske miljø. Vores miljø er et indsnævret et af slagsen, vi er ikke mange og derfor opstår sladder. Jeg ser tit folk, som prøver på at højne dem selv på andres bekostninger, hvorfor ved jeg ikke, måske fordi de bruger det som en potensforlænger på flere måder. Der findes disse ”Konger” og ”Dronninger” i miljøet, som fordi de har en ”status” i miljøet, som måske ikke er helt berettiget, føler at de kan tillade sig at advarer andre om en kommende Dominant eller submissiv. Jeg er stødt på ”konger” som har brug for, at advarer andre submissive om denne Dominant, fordi ”kongen” mener at den Dominante ikke kan det vedkommende siger. ”Kongen” kan her forklare det med, at det er for den submissives ”bedste”, men er det mon ikke i grunden, fordi ”kongen” har brug for at højne sig? Der findes også disse her ”Dronninger”, dem som blander sig i andres legerelationer, fordi de ikke mener at den submissive fortjener at være sammen med den Dominante – fuldstændigt ubegrundet.

Jovist findes der ”Konger” og ”Dronninger” over alt hvor vi færdes, men fordi vores miljø er så lille og til tider temmelig indelukket, så fremstår de tydeligere. Nu bliver jeg sikkert slagtet, det går nok. Men jeg forstår ikke, hvorfor disse ”konger” tror de kan tillade sig at lege dommere over for andre, bare fordi de har en stor viden/erfaring og dermed ”status” i miljøet? Måske det bare er mig, som har misforstået det, men hvornår er det blevet okay, at sladre om andre? Hvornår er det blevet okay at skrive uopfordret til submissive, at de skal passe på denne Dominante, fordi vedkommende ikke kan det vedkommende siger? Hvorfor skal voksne mennesker, blande sig i andres liv og færden hvis det ikke er fordi vedkommende er en psykopat eller usund? Vi er voksne mennesker, der er ingen grund til at ryge ned på teenager niveau. Hvorfor sladre? Ville du selv synes det var rart, at finde ud af at andre sladret om dig? Eller fandt ud af, at andre fortalte det videre det du fortroligt skrev på et lukket og endda hemmeligt forum?

Under min uddannelse hvor alt kræver accept og hvor tavshedspligten er altafgørende, kan jeg ikke lade være med at krumme tæer over voksne mennesker, som sladre og bagtaler som var de små teenagere. Jeg kan eller vil ikke have respekt for folk, som bagtaler eller sladre uden en ordentlig grund, det er et niveau jeg som person og menneske aldrig vil tillade mig selv at ryge ned på. Måske det handler om at jeg i mange mange år, blev mobbet i min folkeskoletid, måske fordi jeg under min uddannelse har fundet ud af, hvordan det påvirker det enkelte menneske set fra det psykologiske perspektiv.

Den første sætning jeg skrev i kursiv, er første gang jeg fandt ud af at der blev sladret om mig, om det jeg skrev. Hun var ellers en sød pige, hende der sladret, jeg syntes rent faktisk om hende. Hvorfor konfronterede jeg hende ikke? Fordi som jeg har skrevet ovenover, så gider jeg ærligt talt ikke ryge ned på deres utrolige lave niveau. Måske jeg er en dåse, men jeg har mine grunde – det har vi alle, ikke?
Jeg prøver at nedkæmpe sladderen når jeg hører noget, men jeg ved jo godt at det er spild af min tid, for de er sgu da ligeglade, for de er miljøets “konger” og “dronninger”.

Det er også meget nemmere at være ligeglad og kigge den anden vej.

Great minds discuss ideas. Average minds discuss events. Small minds discuss people.”

– Henry Thomas Buckle.

//Glitter.

Da jeg mistede A, til englene.

I stay to watch you fade away

I dream of you tonight

Tomorrow you’ll be gone

It gives me time to stay

To watch you fade away

I dream of you tonight

Tomorrow you’ll be gone

I wish by God you’d stay
Jeg fik at vide at A var død, han var faldet om midt på gulvet i vores fælles lejlighed. Hele min verden står stille, samtlige drømme vi har haft sammen styrter sammen, som klipper der styrter ned i havet. I bussen på vej hjem fra byen, møder jeg A’s to drenge, jeg krammer dem så hårdt, at jeg næsten knuser dem, fortæller dem at ”vi ses og at de altid kan kontakte mig, hvis der er noget galt.” det sidste jeg siger til dem, er at jeg elsker dem. Jeg står af og går op mod vores lejlighed, A er blevet kørt til obduktion på sygehuset. Jeg husker at jeg tænder vores computer, går på facebook for virkelig at få bekræftet at han er død – og det er han, alle dem der har skrevet på hans væg. Jeg falder grædende sammen på mine knæ, af mine lunger krafts skriger jeg mit hjerte ud i en hulkende tilstand, som ingen burde opleve. Hele min verden styrter sammen og jeg sender en gammel veninde en kær tanke, da hun i december måned, mistede sin kæreste ud af det blå.

Hele min verden styrtede sammen. Mit værste mareridt blev til virkelighed da jeg mistede A.

 

 

Også vågnede jeg op. Panisk, og grædende. Jeg græd stille, jeg var lettet over at A lå ved min side, sovende og levende. Det er til dato den mest virkelige drøm, jeg har haft og jeg var sikker på da jeg vågnede, at det ikke var en drøm – men det var det heldigvis. Der gik langtid før jeg kunne sove, jeg kunne mærke angsten sidde i mig, hvorfor ved jeg ikke, for det var blot en drøm.

Følelsen “rart”

”Mærker disse tider
Mærker me’r og me’r
At du har givet mig lysten til
At være den jeg er.”

I går skete der det, som jeg længe har frygtet, men samtidig ønsket. I går slog han mig nok til at jeg huskede, hvorfor jeg i grunden elsker det. I starten var jeg ved siden af mig selv, fordi jeg ikke vidste hvad jeg skulle gøre af mig selv. Forestil jer at i er teenager, og i skal til at kysse en dreng eller pige for første gang, I ved ikke helt hvad i skal gøre af jer selv og i fniser fjoget – sådan var jeg i starten i går.
Det var rart, det var intenst på sin egen smukke måde, jeg nødt det i fulde drag. I går åbnede han en uforløst dør i mig, men han åbnede den ikke mere end at jeg ikke fik forløst døren – det er ikke tid til det endnu.

Det var rart, det er nok det ord jeg vil beskrive det med, rart. Det var et nyt kapitel i en ufærdig skrevet bog, som mangler at få tilført flere kapitler. I dag går jeg rundt med 2 små fine mærker, som minder mig om en ny start med ham og vores eventyr.

When someone else’s happiness is your happiness, that is love.”
– Lana Del Ray.

I nat drømte jeg….

I nat drømte jeg at jeg at jeg åbnede vores forhold igen, men denne gang var det ikke for min skyld, men for hans. Jeg åbnede vores forhold, fordi jeg i drømmen ingen lyst til sex havde og derfor ville jeg have at han skulle finde en, som han kunne udfolde sig med. Det var ren tortur mod mig selv, at slippe ham løs på mark fyldt med eventyrlystne piger, som kun ventede på at blive nedlagt. Jeg drømte at de kunne give ham alt det jeg i virkeligheden gerne vil kunne give ham, men som jeg mentalt eller fysisk ikke er i stand til. Han fik stillet sin sult, sin lyst i dem og kom mættet hjem til en kæreste som inderst inde hadet det. Jeg kunne se hvordan han blomstrede op og blev en hel ny mand.  Jeg græd i drømmen, over at det var andre som sad knælende, ventende på ham og ikke mig. I drømmen åbnede jeg vores forhold, fordi jeg aldrig har ønsket at tage noget fra ham, som jeg så godt ved han mangler, submissiviteten. Jeg vågnede op fra drømmen, da jeg drømte at han kom hjem efter et besøg og jeg mistede ham mentalt, da han gik ud af døren igen.

Jeg vågnede op med en følelse af enormt tristhed, en rungende tom fornemmelse indeni. Min underbevidsthed taler og den taler højt og tydeligt.

I dag er jeg ked af det.
I dag er jeg trist på en helt ny måde fordi drømmen var så virkelig.
I dag er jeg er bange for at miste, fordi jeg ikke er i stand til, at udtrykke mig fysisk.
I dag føler jeg mig enormt lille og skrøbelig.
I dag er jeg usikker på mig selv, fordi drømmen var så virkelig.

I morgen bliver alt bedre.

Det er utroligt, hvor stort et indtryk en drøm kan gøre ved en. Jeg er opvokset med at drømme altid har en mening, hvad denne er, tror jeg måske jeg ved – om jeg vil indse det ved jeg ikke. Men en ting er sikkert, drømmen viste tydeligt at ingen skal fornægtes det de mangler.